Varme fra jordens indre
I mere end 99 % af jordens volumen er temperaturen over 1.000 °C og inde i jordens kerne er temperaturen omkring 5000 °C. Energiindholdet i jordens varme indre er derfor flere hundrede millioner gange så stort som energiindholdet i jordens samlede kul-, olie- og gasreserver. Der er således rigelige mængder at bruge af, og hvis vi ikke bruger det i geotermiske anlæg, stråler det bare langsomt ud i verdensrummet. Geotermisk varme er således i praksis en vedvarende energikilde.
Varme fra jordens indre strømmer hele tiden ud mod jordoverfladen, i Danmark med en effekt på 0,067 W/m2, hvor solen leverede ca. 1000W/m2. Energien fra geotermi har dog den fordel over solenergi, at den leveres i en konstant mængde, døgnet rundt, året rundt. Varmen stammer dels helt tilbage fra Jordens dannelse, dels fra geologisk aktivitet - især henfald af radioaktive materialer, hvilket producerer varme.
Når den geotermisk energi skal udnyttes, pumpes varmt saltvand fra undergrunden, op til overfladen i én boring (produktionsboringen), her hentes energien ud af det i en varmevekslere og/eller varmepumpe og derefter pumpes det nu afkølede saltvand tilbage i undergrunden gennem en anden boring (injektionsboringen). Det saltholdige vand cirkuleres således ikke direkte i fjernvarmenettet, men energien i det overføres til fjernvarmevandet i varmeveksleren. I Danmark er det vand der hentes op under 100 °C, og det kan dermed ikke anvendes til produktion af el. Boringerne er typisk 1 – 2,5 km dybde for at finde de rette forhold. I Danmark stiger temperaturen med ca. 30 grader, for hver km man borer sig ned i undergrunden. Det vand man bruger i Danmark er derfor ikke varmt nok til at kunne producere el, som man gør det i fx Island, hvor jordlagene tæt på overfladen er meget varmere på grund af vulkansk aktivitet.
Geotermi i Island
Geotermianlæg i Danmark
- Thisted: Anlægget er fra 1984 og er knyttet sammen med byens affaldsbaserede kraftvarmeanlæg. Det kan alene producere, hvad der svarer til ca. 2000 hustandes årlige varmeforbrug.
- Amager*: Varmeproduktionen begyndte i 2005, og anlægget er knyttet til Amagerværket, der forbrænder affald. Med varme fra undergrunden kan det producere, hvad der svarer til varmeforbruget i ca. 4600 husstande.
- Sønderborg*: Anlægget er knyttet til byens affaldsbaserede kraftvarmeanlæg og kan alene producere varme til ca. 2.400 husstande.
- Århus: I 2030 forventes et anlæg på 110MW at levere 20% af energien til byens fjernvarmekunder
* er i 2020 lukket pga tekniske problemer
Der er flere andre steder i landet, hvor mulighederne for at udvinde geotermisk energi undersøges. Det kræver de helt rigtige jordlag, der både skal have den rette tykkelse og være porøse nok til, at vand let kan løbe igennem dem.