Geotermi udnytter varmen fra jordens indre. Undergrunden producerer varme døgnet rundt uden at forurene eller tære på naturens ressourcer. En tommelfingerregel siger, at temperaturen stiger med 25-30 grader for hver kilometer, man borer ned i undergrunden. I Danmark kan energien udnyttes fra boringer på 0,5 til 3 km’s dybde, hvor vandet pumpes op.
Sådan virker geotermi
De geotermiske anlæg pumper varmt vand fra undergrunden op i fjernvarmeanlæggene. Her løber vandet gennem rørene og varmer radiatorerne. Når vandet har afgivet varmen, pumper man det tilbage, hvor det kom fra.
Der er allerede over 100 geotermiske anlæg i Europa. Danmarks indtil videre eneste geotermiske demonstrationsanlæg, ligger i Thisted og København – og der er planer om endnu et anlæg i Sønderborg. Anlægget i København vil kunne dække det årlige varmebehov i cirka 5.000 almindelige husstande.
Geotermi på Island
I Island får de en stor del af deres energibehov dækket gennem geotermiske anlæg. Her er vandet nogle steder så varmt, at det kan bruges som damp, der driver generatorer.
KILDER
- DONG Energy
- Energistyrelsen
Geotermisk energi
I mere end 99 % af jordens volumen er temperaturen over 1.000 °C og inde i jordens kerne er temperaturen omkring 5000 °C. Energiindholdet i jordens varme indre er derfor flere hundrede millioner gange så stort som energiindholdet i jordens samlede kul-, olie- og gasreserver. Der er således rigelige mængder at bruge af, og hvis vi ikke bruger det i geotermiske anlæg, stråler det bare langsomt ud i verdensrummet. Geotermisk varme er således i praksis en vedvarende energikilde.
Varme fra jordens indre strømmer hele tiden ud mod jordoverfladen, i Danmark med en effekt på 0,067 W/m2, hvor solen leverede ca. 1000W/m2. Energien fra geotermi har dog den fordel over solenergi, at den leveres i en konstant mængde, døgnet rundt, året rundt.
Når den geotermisk energi skal udnyttes, pumpes varmt saltvand fra undergrunden, op til overfladen i én boring (produktionsboringen), her hentes energien ud af det i en varmevekslere og/eller varmepumpe og derefter pumpes det nu afkølede saltvand tilbage i undergrunden gennem en anden boring (injektionsboringen). Det saltholdige vand cirkuleres således ikke direkte i fjernvarmenettet, men energien i det overføres til fjernvarmevandet i varmeveksleren. I Danmark er det vand der hentes op under 100 °C, og det kan dermed ikke anvendes til produktion af el. Boringerne er typisk over 1000 m dybe og anlæggene leverer varme til almindelige husstande.
Der er tre geotermianlæg i Danmark
- Thisted: Anlægget er fra 1984 og er knyttet sammen med byens affaldsbaserede kraftvarmeanlæg. Det kan alene producere, hvad der svarer til ca. 2000 hustandes årlige varmeforbrug.
- Amager*: Varmeproduktionen begyndte i 2005, og anlægget er knyttet til Amagerværket, der forbrænder affald. Med varme fra undergrunden kan det producere, hvad der svarer til varmeforbruget i ca. 4600 husstande.
- Sønderborg*: Anlægget er knyttet til byens affaldsbaserede kraftvarmeanlæg og kan alene producere varme til ca. 2.400 husstande.
- Århus: I 2030 forventes et anlæg på 110MW at levere 20% af energien til byens fjernvarmekunder
* er i 2020 lukket pga tekniske problemer
Varme fra Jordens indre
Der er flere andre steder i landet, hvor mulighederne for at udvinde geotermisk energi undersøges. Det kræver de helt rigtige jordlag, der både skal have den rette tykkelse og være porøse nok til, at vand let kan løbe igennem dem. Varmen kommer fra Jordens indre, hvorfra den strømmer mod overfladen. Varmen stammer dels helt tilbage fra Jordens dannelse, dels fra geologisk aktivitet - især henfald af radioaktive materialer, hvilket producerer varme.
I Danmark skal man ofte ned i 1 – 2,5 km dybde for at finde de rette forhold. I Danmark stiger temperaturen med ca. 30 grader, for hver km man borer sig ned i undergrunden. Det er ikke varmt nok til at kunne producere el, som man gør det i fx Island, hvor jordlagene tæt på overfladen er meget varmere på grund af vulkansk aktivitet.