Varer med omtanke
I Økolariets butik finder du sjove, spændende og anderledes ting – både til dig selv og som gave.
Når vi vælger varer til butikken, har vi blik for, hvad de er lavet af, hvordan de er produceret, og hvordan materialer kan bruges på nye måder. Derfor finder du blandt andet upcyclede produkter, hvor brugte ting og materialer har fået nyt liv og en ny funktion, og varer fremstillet af genanvendte materialer.
Vi går også gerne efter produkter, der kan gøre os lidt klogere, vække nysgerrigheden eller inspirere til at tænke over vores forbrug.
Og så har vi selvfølgelig også spiselige insekter og andre produkter med insekter på hylderne – hvis du tør smage!
Kaffe og sødt
Trænger du til lidt godt under besøget, kan du købe varme drikke som kaffe, te og kakao samt slik og is i butikken. Flere af vores varer er økologiske.