Bue Logo Til forsiden

Mennesker og bæredygtighed

De første fund af moderne mennesker (Homo sapiens) er omkring. 300.000 år gammelt. De er fundet i Afrika, hvor mennesket udviklede sig. I de første mange år var mennesket blot en dyreart på lige fod med mange andre og underlagt de samme vilkår som andre dyr.

Mennesket udviklede efterhånden effektive våben, der gjorde dem i stand til at nedlægge store byttedyr på relativ sikker afstand. Forsker siger, at dette betød en fundamental ændring i hvordan mennesket interagerede med deres miljø og med andre menneskearter. 

Mennesker påvirker deres omgivelser

Mange forestiller sig, at mennesket før vores moderne tider levede i harmoni med naturen. Sandheden er nok nærmere, at mennesket, som alle andre arter, prøver at tilkæmpe sig så mange af naturens ressourcer som muligt. Der er således meget, der tyder på, at mennesket i perioden fra 52.000 - 9.000 år før vores tidsregning var en medvirkende faktor til udryddelsen af 117 af verdens pattedyr, der størrelsesmæssigt lå mellem et får og en mammut. Udryddelsen kan være forårsaget af et højt jagttryk, gennem ændringer af landskabet ved brug af ild og ved introduktion af invasive arter.

Det er også sandsynligt, at klimaændringer kan have haft en indflydelse, men det er påfaldende, at tidspunkterne for udryddelse var sammenfaldende med tidspunkterne, mennesket indvandrede til nye kontinenter. Det er også påfaldende, at det især var de store dyr, det gik ud over. Hvis det havde været klimabetinget, ville man mere forvente, at det gik mere ligeligt ud over både små og store dyr. Hvis udryddelsen skyldes et for højt jagttryk, vil man derimod forvente, at det gik mest ud over de store dyr, som mennesket foretrak at jage. Klimaændringer kan selvfølgelig sagtens have presset en bestand, så den var mere udsat for at bukke under for jagt. 

Mennesket levede altså allerede den gang langt fra i balance med den øvrige natur - bemærkelsesværdigt, når der dengang kun levede omkring 5 mio. mennesker på jorden. Til sammenligning lever der i dag (2024) over 8.000 mio. mennesker på jorden. Det er ikke så mærkeligt at kloden er presset i dag.

Udryddelsen af verdens megafauna (dyr tunger end 44kg) fra 52.000 - 9.000 år før vores tidsregning. Af i alt 197 arter er de 117 uddøde. Færrest i de dele af verden, hvor der har været mennesker længst og hvor de store dyr langsomt havde tilpasset sig fremkomsten af mennesket, dvs i Afrika, Asien og Europa.

Landbrugets start

Jordens oprindelige befolkningen levede som samlere og jægere, og fandt eller jagede det de havde brug for i naturen og levede ikke nødvendigvis det samme sted hele året rundt. For godt 10.000 år siden begyndte menneskene at dyrke jorden, hvilket gav mad til flere mennesker på det samme areal. Menneskene boede nu fast omkring deres marker og der opstod efterhånden små samfund. Udviklingen af landbrug startede i Mellemøsten, der dengang var et meget frugtbart område og ikke det ørkenlandskab, som vi kender i dag. I det nordlige Europa var den sidste istid kun lige ved at slippe sig tag, og det var først for ca. 6.000 år siden, at landbruget kom hertil. 

Holocæn - en stabil periode
Perioden siden istiden ophørte for ca 12.000 år siden kaldes Holocæn, og er kendetegnet ved et meget stabilt og relativt varmt klima. Det har været et klima, hvor det har været muligt at dyrke jorden med et godt udbytte. I perioden fra omkring 1350 og frem til år 1800 var der en længere periode, med et mere ustabilt og lidt koldere klima (omkring 0,5°C koldere end i århundrederne før). Denne periode kaldes ofte "Den lille istid". Perioden var præget af hungersnød, sygdom og faldende befolkningstal. I vikingetiden var der en lidt varmere periode, som gjorde det muligt for nordboerne at bosætte sig i Grønland. Der skal altså ikke store ændringer til at påvirke forholdene væsentligt.

Landbrugets påvirkninger af landskabet
Udbredelsen af landbruget ændrede efterhånden klodens udseende. Hvor landbruget vandt frem, satte mennesket store aftryk på landskabets udvikling. Mange skove blev erstattet af åbent agerland. Nogle dyrearter forsvandt og andre, der var bedre tilpasset de åbne områder, kom til. Rundt om i landskabet kom der bopladser og landsbyer. Var der i et område mangel på brænde, gravede man tørv i moserne og skabte derved åbne mosehuller. Efter mange års dyrkning var nogle af de sandede jorde udpinte og blev til næringsfattige heder, med deres helt specielle dyre- og planteliv.

I slutningen af 1700-tallet ønskede man at effektivisere landbruget i Danmark. Indtil nu havde landsbyerne haft et fælles område til de græssende dyr - overdrevet, som lå hen som græsningsareal år efter år. Nu skulle hver gård råde over sin egen jord, hvilket betød, at overdreven blev opdyrket og at de dyre- og plantearter, der havde været knyttet til overdrevene, gik tilbage. 

Landbruget startede i Mellemøsten i det område, der kaldes den frugtbare halvmåne

 


Udviklingen i den globale temperatur i de sidste 2000 år i forhold til den gennemsnitlige temperatur i perioden 1850-1900. Middelaldervarmeperioden er ikke så tydelige i de globale temperaturregistreringer, men den var mærkbar i de nordlige egne.

Den industrielle revolution

Tæt forbunden med naturen
Indtil den industrielle revolution var menneskets hverdag tæt forbunden med den omgivne natur. De fleste levede på landet og var afhængig af den føde, som markerne kunne levere. Det arbejde, der var brug for, blev leveret af mennesker, heste eller okser. Evt blev energien i vinden eller det rindende vand anvendt til at drive forskellige typer af møller.

Fossile brændstoffer og ny teknologi satte gang i udviklingen 
Udbredelsen af dampmaskinen og adgangen til en billig og stabil energikilde, nemlig kul, i midten af 1800-tallet ændrede verden totalt. Nu var der pludselig en maskine, der kunne levere helt uanede mængder af arbejde. Den tætte sammenhæng, mellem det markerne kunne levere og menneskers levevilkår, var ikke længere til stede. Der var nu muligt at hente store mængder af råstoffer fra naturen og bruge dem til at fremstille maskiner, huse, veje og nye forbrugsgoder. Den industrielle revolution var sat i gang.

Naturen som leverandør
Den industrielle revolution betød, at skovområder blev ryddet for at skaffe tømmer til byggeindustrien, at naturarealer blev omdannet til landbrugsjord og nye maskiner som traktorer gjorde, at det hele kunne ske med meget færre mennesker. Da børnedødeligheden samtidig faldt, betød det, at der var et overskud af mennesker på landet. Disse mennesker flyttede ind i byerne og blev ansat på fabrikker, der producerede på livet løs.

Starten på CO2 udledningen
De mange fabrikker skabte en stigende luft- og vandforurening, men på dette tidspunkt var det ikke noget, man var optaget af og konsekvenserne af forureningen var ofte lokale. Den udledning af CO2, der fulgte med afbrændingen af kul og senere olie i fabrikkerne, var der i første omgang ikke nogen, der bekymrede sig om og havde man kendt til den opvarmende effekt, ville man sikkert kun have været glad for den, da klimaet op til midten af 1800-tallet havde været præget af faldende temperaturer. 


Før industrialiseringen fik vi næsten alt det vi brugte fra den jord vi dyrkede eller de dyr vi havde


Den industrielle revolution betød, at vi kunne producere langt mere end vi tidligere var i stand til. Mange flyttede fra landet og ind til de voksende byer for at arbejde på fabrikkerne.

Fra erkendelse til handling

Kloden blev opfattet som kæmpestor, og naturen som en uudtømmelig kilde, det gjaldt om at udnytte maksimalt til at skabe vækst og velstand. Den tankegang har vi fulgt igennem mange og øget velstanden for en stor del af verdens befolkning.

Vi ved i dag, at ressourcerne er begrænsede, men vores handlinger afspejler desværre ikke, at vi har den viden. Vi fortsætter med at bruge flere og flere råstoffer, og på verdensplan udleder store mængder drivhusgasser til atmosfære, der ikke kan optage det i en tilstrækkelig hastighed til at opretholde et stabilt klima på jorden.

Vi har travlt
Vi er i gang med at omlægge til vedvarende energikilder for at begrænse udledningen af drivhusgasser, og vi forsøger at begrænse vores brug af råstoffer ved at skifte fra en lineær til en cirkulær økonomi, hvor råstofferne bliver i cirkulation så længe som mulig. Udfordringen er, at vi lever på en klode hvor verdensbefolkningen stiger med ca 200.000 i døgnet, og hvor flere får råd til at købe nye forbrugsvarer og spise mere kød - alt sammen noget der giver et øget forbrug af råstoffer og en øget udledning af drivhusgasser. Vi skal handle hurtigt, for at sikre at kloden ikke kommer helt i ubalance. 


Kloden er presset af menneskets aktiviteter

Menneskets påvirkning af kloden er steget gennem historien og er nu så omfattende, at den påvirker jordens basale funktionsmåder. Vi har imidlertid påvirket jordens økosystemer i tusindvis af år. I starten mest gennem jagt ved at udrydde andre arter på jorden og senere også ved helt at ændre landskabet udseende ved anlæggelse af byer og ved at opdyrke tidlige naturområder, så de kan tjene til at skaffe føde til en stærk voksende verdensbefolkning.