Bue Logo Til forsiden

Fossil energi

Udgivet: 14.01.20 • Senest redigeret: 01.02.23

Emneord: Energi Ressourcer Drivhusgasser Klima

Solen.png

Fossilt brændstof - stabil og billig, men forurenende

Den industrielle revolution

Før vi fik kendskab til fossile brændstoffer og dampmaskinen, blev det meste arbejde udført af mennesker. Var der noget meget tungt arbejde, der skulle udføres, kunne vi bruge heste og okser, og skulle der males noget mel, kunne vi udnytte energi i vinden eller det rindende vand i forskellige typer af møller. Senere lærte vi også i lille skala at udnytte vinden og vandkraften til at drive de første industrimaskiner, som fx. spinderifabrikkerne langs Grejs Å. 

Udbredelsen af dampmaskinen og adgangen til en billig og stabil energikilde, nemlig kul, i midten af 1800-tallet ændrede verden totalt. Nu var der pludselig en maskine, der kunne udfører helt uanede mængder af arbejde. Den blev anvendt i industrienproduktionen og i damplokomotiver til at transportere kul og andre varer rundt i verden. Den industrielle revolution var sat i gang.

I starten går det ikke så hurtigt, men i 1950’erne og 1960’erne oplevede hele Vesteuropa et økonomisk boom: Velstanden steg og vi fik fritid, ferier, forbrugsgoder og masser af underholdning. Konsekvensen blev, at der i perioden fra 1960 til 1972 skete næsten en fordobling af energiforbruget i Danmark, og da ”Oliekrisen” indtrådte i 1973 var 90 % af vores energiforbrug dækket af olie 

 

Et smart energilager

Kul, olie og gas er rigtigt smarte og bekvemme at bruge, fordi det er meget kompakte lagre af energi. Vi kan kan have dem på lagre i rigelige mængder, transportere dem rundt og bruge dem, når vi har behov for det. Det er også grunden til, at kul, olie og gas stadigvæk dækker omkring 80 procent af det globale energiforbrug og forbruget af dem er fordoblet igennem de sidste 40 år.

Det store forbrug af fossile brændstoffer har ført til de alvorlige klimaforandringer, vi udfordres af i dag. Det er imidlertid svært at finde virkelig gode erstatninger til olie, specielt til transport sektoren og til fremstilling af over 500.000 produkter heriblandt plastik og i den kemiske industri.

Udfordringen med at gå væk fra de fossile brændstoffer og over til bæredygtige energikilder er at sikre, at energikilderne kan levere den nødvendige energi på de tidspunkter, der er brug for det. Alternativt at vi kan styre vores energiforbrug hen til de tidspunkter, hvor den bæredygtige energi er tilgængelig. En af løsningerne er også at forbinde flere energikilder i smarte netværk, så de kan supplere hinanden. Vi skal også arbejde på udvikle mere effektive måder at lagre energi på.

Intro

Solen - vores vigtigste energikilde

Solen får planterne til at gro, vinden til at blæse, bølger til at opstå og regnen til at falde. På bare en time modtager Jorden lige så meget energi fra solen, som vi mennesker tilsammen bruger på et år.

Det globale energiforbrug

Det globale energiforbrug er steget næsten hver eneste år, siden vi fik adgang til fossile brændstoffer, som kul, olie og gas for over 200 år siden. Kun i forbindelse med økonomiske kriser er der set en kortvarig nedgang, men den er typisk efterfulgt af endnu kraftigere stigninger i årene efter krisen, som det fx er set i forbindelse med finanskrisen i 2009 og nedlukningen af store dele af verden med covidudbruddet i 2020. Fra 2001 til 2021 er verdens energiforbrug steget med 43%, eller med 1,8% pr år.

De fossile brændstoffer (olie, kul og naturgas) tegner sig for ca. 77% af forbruget af energi - et tal der har ligget næsten konstant gennem mange år. Betydningen af energi fra sol og vind er kraftig stigende, mens andelen af energi fra biomasse er faldende.

Forbruget af fossile brændsler er mere end fordoblet de sidste 40 år og Verdens behov for energi stiger fortsat i takt med, at vi bliver flere mennesker og levestandarden i store dele af verden øges.

Vidste du at...

I midten af november 2022 var vi 8 mia. mennesker på kloden. Det er 1 mia. mere end i 2010, og 2 mia. mere end i 1998. I de sidste år er befolkningen altså vokset med 1 mia. hvert 12. år.  I nogle land, som fx Kina forventes det at befolkningstallet falder i årene fremover (-8% frem til 2050), mens den i store dele af Afrika vil stige voldsomt (+74% frem til 2050). Samlet set forventes det, at vi når 9 mia. i 2037 og 10 mia i 2058. Alle disse mennesker har brug for energi for at leve et godt liv. 

Men selv om det er i de fattigste lande, at der kommer de største befolkningsstigninger, er den samlede udledning fra disse lande stadigt langt mindre end fra de rige lande. Det skyldes, at der udledes meget mere per person i de rige land. 

Det globale energiforbrug

Det globale energiforbrug fortsætter med at stige, men stigningen er aftaget de seneste år. Olie er fortsat det vigtigste brændstof, når verdens behov for energi skal stilles, men betydningen er aftagende. Fra at være tæt på at udgøre halvdelen af det samlede energiforbrug i starten af 1970’erne er andelen faldet til lige under en tredjedel i dag. I samme periode er forbruget af olie dog tæt på tredoblet. 

Især forbruget af gas er vokset kraftigt siden 1980’erne. Vedvarende energi, vandkraft og atomkraft udgør en stigende andel af energiforsyningen, men vedvarende energi alene udgør fortsat en meget lille andel i det samlede forbrug. 

Grafik Globaltenergiforbrug Energiart

Store mængder = store tal

Det er tit store mængder energi, vi taler om, og derfor kommer der ofte en forstavelse på energienheden. Fx står 1 kJ for 1 kiloJoule dvs. 1000 Joule. 1 GJ er en GigaJoule dvs. 1 milliard Joule.

Danmarks samlede endelige energiforbrug, der dækker over forbruget i husholdninger, erhverv og transport er fx på ca. 610 PJ. Det er 610 billiarder Joule.  Det er 610 med 15 nuller bagved!

Ser vi på Danmarks elforbrug alene, er det på 33,6 TWh, det er 33,6 billioner Watt-timer. Det er 33,6 med 12 nuller bagved.

Enhedstabel

hekto h hundrede

10002/3

102

kilo k tusinde

10001

103
mega M million

10002

106
giga G milliard

10003

109
tera T billion

10004

1012
peta P billiard 10005 1015
  • 1,2 milliarder mennesker i verden har ikke adgang til elektricitet.
  • Verdens behov for energi vil stige med næsten 1/3 frem til 2040.
  • I 2040 vil Kinas energibehov være det dobbelte af USA's.
  • I Indien mangler 240 millioner mennesker adgang til elektricitet.

Et natbillede af jorden fra 2012, der viser steder med høj menneskelig aktivitet i form af lys

Credit: NASA Earth Observatory/NOAA NGDC