Bue Logo Til forsiden

Tipping points

Vi oplever allerede konsekvenserne af klimaforandringerne nu. Isen smelter, havene stiger, hedebølger rammer, skybrud falder, storme raser og livet på Jorden påvirkes.

I Danmark får vi mere regn, andre steder rammer tørken og i Arktis stiger temperaturen mere end alle andre steder.

Hvor meget konsekvenserne blive eskaleret i fremtiden afhænger af, hvor hurtigt vi får bremset eller helt standset vores udledning af drivhusgasser. Mange klimaforskere er desværre bange for, at det ikke går hurtigt nok, og at vi derfor er faretruende nær på mange ”tipping points”.

Når en ændring løber løbsk og ikke kan afværges, kaldes det et tipping point, og ændringen kan ikke rulles tilbage – den bliver irreversibel. Det kan fx være at afsmeltningen af Grønlands indlandsis er så fremskredet,  at det er umuligt at undgå at indlandsisen tilsidst helt vil smelte væk, eller at der er kommet så meget ekstra metan udslip fra permafrosne jorde i Sibirien, at temperaturen er steget så meget, at optøningen ikke kan bremses. 

Udgivet: 18.04.20 • Senest redigeret: 31.01.23

Isen Smelter

Globale klimaforandringer

FN’s Klimapanel, der består af tusindvis af forskere, har regnet sig frem til de globale konsekvenser af klimaforandringer:

  • Klimasystemets opvarmning er utvetydig. Atmosfæren og havene er blevet varmere, mængderne af is og sne er reduceret, og havniveauet er steget.
  • Hvert af de seneste tre årtier har været tiltagende varmere ved jordens overflade end noget forudgående årti.
  • Fortsætter vi udledningen af drivhusgasser, vil det give mere opvarmning og blivende ændringer i alle dele af klimasystemet. Det øger sandsynligheden for alvorlige, udbredte og uoprettelige konsekvenser for mennesker og økosystemer.
  • Havisen på Nordpolen bliver mindre året rundt og i september, hvor udbredelsen er mindst, kan den være helt væk inden 2050. Opvarmningen i Arktis sker over dobbelt så hurtigt som gennemsnittet for Jorden.
  • Havet vil fortsætte med at stige i løbet af det 21. århundrede, og meget sandsynligt med højere hastighed end tidligere, selv hvis udledningen af drivhusgasser stopper. Det betyder at mange kystområder vil være udsatte for oversvømmelser.
  • Der er øget risiko for, at et stort antal arter både planter og dyr vil uddø på grund af klimaforandringer.
  • Hvis vi ikke gør noget, har forskerne estimeret at opvarmningen i slutningen af århundredet vil nå 2,6-4,8 °C i forhold til det førindustrielle niveau, og det vil selv med klimatilpasningstiltag føre til meget høj risiko for alvorlige og udbredte konsekvenser på globalt plan, som på det tidspunkt ikke står til at ændre.

(Uddrag af hovedbudskaberne fra synteserapporten til FN’s klimapanels (IPCC's) femte hovedrapport, 2014).

2 grader er smertegrænsen

En opvarmning på 2 grader, i forhold til niveauet før industrialiseringen, anses af de fleste forskere og mange politikere som smertegrænsen, hvis vi skal undgå, at klimaforandringerne løber løbsk og bliver ukontrollable.

Hvis 2 grader grænsen overskrides, øges risikoen væsentlig for, at der vil komme nogle selvforstærkende opvarmningsprocesser, der gør, at mennesket ikke kan stoppe den globale opvarmning.

På det internationale klimatopmødet COP 21 i Paris i 2015 blev det vedtaget, at man skal forsøge at holde temperaturstigningen under 2 grader og helst på 1,5 grader. Et internationalt forskerteam har i 2018 skrevet en rapport, hvor det fremgår, at det er mere sandsynligt, at vi i år 2100 får en temperaturstigning på omkring 3-4 grad, altså væsentlig mere end det opsatte mål.

Det grå område viser, hvordan temperaturstigningerne mest sandsynlig vil forløbe frem til år 2100, hvis vi laver en kæmpe indsats og det lyserøde område viser, hvordan temperaturstigningerne mest sandsynlig vil forløbe frem til år 2100, hvis vi fortsætte af samme spor som i dag.

 

En video fra IPCC der fortæller om de problemer, vi mennesker står overfor, hvis vi ikke gør en kæmpeindsats for at begrænse udledningen af drivhusgasser (på engelsk)

Videoen er er del af det materiale der findes i IPCC's delrapporten fra 2022. 

I rapporten fremgår det, at kun en meget dramatisk nedbringelse af CO2 udledningen kan forhindre, at vi når en temperaturstigning på 1.5ºC inden for de næste to årtier.

Klimaændringer påvirker vores liv

Selv om klimaområdet kan virke komplekst og svært at få overblik over, er det et vigtigt område at sætte sig ind i, da det allerede påvirker vores liv nu og vil komme til at gøre det i endnu højere grad i fremtiden.

Klimaudfordringen vil påvirke mange af de politiske beslutninger i årene fremover og derfor også hvilke jobs, der bliver flere af, og hvilke der bliver færre af. Det vil få betydning for hvordan vi transporteres os omkring, hvad vi spiser, og mange flere ting. 

Hvis klimaforandringerne bliver store, vil der være områder af jorden, hvor det bliver svært eller umuligt at leve. Det vil givetvis fører til flere klimaflytninger, som vil søge de steder hen på jorden, hvor det satdigt er godt at bo, fx Danamrk. Konsekvenserne blive forstærket, hvis vi ikke for nedbragt og helt standset vores udledning af drivhusgasser i tide.

 

Klimaændringerne er et globalt problem

I Danmark kunne man fristes til at mene, at en stigning på et par grader kun er kærkommen. Desværre er det ikke så enkelt, at en stigning i temperaturen kun giver et lidt lunere vejr. Konsekvenserne er langt mere omfattende og alvorlige. Det er hele klimasystemet, der påvirkes. 

Selvom konsekvenserne bliver alvorlige, skal vi nok klare de klimaændringer der kommer i Danmark. Vi er et rigt og ressourcestærkt land. Det er ulandene, der for alvor kommer til at mærke konsekvenserne af klimaforandringerne, men det betyder så også, at vi her i Danmark må forvente et øget pres på vores grænser fra klimaflygtninger. Klimaændringerne er derfor et internationalt problem, der kommer til at påvirke alle.

oekolariet_fremtidens-vejrudsigt-stor.jpg

Det går hårdest ud over de fattigste

En række af verdens fattigste områder rammes i stigende grad af ekstremt vejr og lokale konflikter, der ofte hænger sammen med klimaforandringer. Det fører til alvorlig fødevareusikkerhed og underernæring. Selvom der bliver færre, som sulter, er der ifølge FN stadig over 800 underernærede mennesker i verden.

140 millioner mennesker fra nogle er verdens tættest befolkede områder kan være på intern flugt fra klimaforandringer i 2050. Regionerne syd for Sahara i Afrika, det sydlige Asien og Latinamerika, bliver hårdest ramt ifølge Verdensbanken. Befolkningerne flygter, når landområder bliver ubeboelige som følge af vandmangel, fejlslagen høst, havstigninger og stormfloder.

Vidste du at...

Malariamyg elsker varme og fugt. Millioner af mennesker, som bor i højderne i troperne, vil derfor blive truet af malaria på grund af klimaforandringer og højere temperaturer. Det påvirker især bjergområder i Sydamerika og i Afrika. En stigning på bare 1 grad lokalt bevirker, at ekstra 3 mio. børn i Debre Zeit regionen i Etiopien, bliver ramt af malaria. Også Europa er i farezonen fremover.

Klimaflygtninger

En hedebølge i Centralafrika vil fx betyde hungersnød, og oversvømmelser i Bangladesh vil gøre i millionvis af mennesker hjemløse. I den sammenhæng er vand i kælderen og en hedebølge på vores breddegrader lettere at klare. De store konsekvenser i andre områder af Verden kan dog betyde, at der vil være mange mennekser, der er nødsaget til at flygte fra de områder, de bor i, idag. Det kan betyde at der kommer klimaflytgninger til de lande, som Danmark, hvor de stadigt er godt at leve.

Fødevare sikkerhed

Hvede er den mest dyrkede afgrøde i verden, og er også den, der er mest truet af stigende temperaturer og ændrede tørkeforhold. Hvede dyrkes hovedsagelig uden kunstvanding, og er derfor afhængig af nedbør. Stigende temperaturer giver mere tørke, og selv hvis det lykkes at begrænse stigningen til 2 grader, kan en fordobling af det tørkeskadede areal ikke undgås i 2100, viser ny forskning.

Mange samfund er afhængige af kunne fiske i havet, og her spiller koralrevene en stor betydning for opvæksten af fiskeyngel. Men netop koralrevene er truet af den globale opvarmning. Når temperaturen stiger, forsvinder de alger, der lever på korallerne, og de bliver blege. Korallerne kan ikke klare sig uden algerne. Den forsuring af havet, der er en følgevirkning af den høje CO2 koncentration i luften, er også en stor trussel. Forsuringen af havet gør, at korallerne ikke kan danne deres kalkskellet. 

 

Vidste du at...

Den lille øgruppe Tuvalu er verdens 4. mindste land med 11.000 indbyggere. Den ligger i gns. kun 1-2 meter over havets overflade langt ude i Stillehavet. Kysten ædes af bølgerne og øgruppen er i fare for at blive oversvømmet som følge af havstigning. Forskere forudser, at Tuvalu kan blive ubeboelig i løbet af de næste 50 – 100 år.

Orkaner og tyfoner bliver kun dannet, hvis havtemperaturen er tilstrækkelig varm, og den global opvarmning gør netop havet varmere. Derfor kan klimaforandringerne betyde, at storme og orkaner bliver endnu kraftigere i fremtiden. Fattige lande som fx Haiti risikere at blive smadret så ofte, at landet aldrig når at komme på fode igen.