Bue Logo Til forsiden

Vandløb

Der er ca. 64.000 km åbne vandløb i Danmark, hvoraf halvdelen er naturlige, mens resten er gravede kanaler eller grøfter. Dertil kommer et ukendt men stort antal kilometer små vandløb, som er lagt i rør og derfor helt har mistet deres værdi for dyr og planter.

Der har historisk været mange modsatrettede interesser knyttet til vandløbene. Vandløbene har således været anvendt til fiskeri, til indvinding af vand til dambrug og markvanding, til industri (spildevandsafledning) og vandkraft og ikke mindst som afvandingskanaler for overskudsvand fra marker og enge. For at gøre vandløbene så effektive som mulige til at aflede vand, er de blevet udrettede og uddybet og vandplanterne er løbende blevet fjernet (grødeskæring).

Med Vandløbsloven fra 1982 blev vandløbets evne til at bortlede vand og opfyldelse af vandløbets kvalitetsmålsætning til ligeværdige interesser. Afvejningen af de to modsatrettede interesser har dog ikke været let, men det har dog ført til forbedrede vilkår for smådyr, fisk og planter.

Et naturligt vandløb slynger sig hele tiden. Det gnaver af brinken i strømsiden og aflejrer materiale på den anden side. Det giver en stor variation i vandløbet med mange områder, hvor planter kan vokse og fisk og andre vanddyr kan leve. Vandløbets fysiske udformning har derfor stor betydning for dyrelivet.

Problemer for vandløbets dyre og planteliv

I forbindelse med den omfattende afvanding og opdyrkning af lavbundsarealer, der er sket gennem de sidste ca. 200 år, er over 90 % af vandløbene blevet udrettet og uddybet for bedre at kunne aflede vand fra landbrugsarealer samtidig med, at der jævnligt grødeskæres. Der foregår stadig grødeskæring, men i forhold til tidligere bliver det dog gjort mere skånsomt. Grødeskæring og bundoprensning er dog stadig et af de primære forstyrrelser af vandløb.

Restaurering af vandløb
De hyppigst indsatser for at forbedre livsvilkårene i vandløbene er udlægning af groft materiale på vandløbsbunden og fjernelse af fysiske spærringer. Udlægning af groft materiale (primært sten, grus eller træ) kan være erstatning for materiale, der er blevet fjernet ved opgravning og vedligeholdelse af vandløbene, og tilgodeser særligt arter af smådyr og fisk, der er knyttet til de grove substrattyper. Fjernelse af fysiske spærringer indebærer, at en spærring eller opstemning fjernes, hvorved vandløbets naturlige faldforhold genskabes samtidig med, at der skabes fri passage for smådyr og fisk både opstrøms og nedstrøms i vandløbet.

Flere og flere vandløb bliver lagt tilbage i deres gamle snoede forløb, og rørlagte strækninger bliver åbnet. Det betyder, at vandløb, der tidligere blev rettet ud, igen kan udvikle sig mere naturligt. Det forbedrer levevilkårene for vandløbenes plante- og dyreliv. Et af de største genopretningsprojekter i Danmark er genslyngningen af Skjern å, men også Vejle Å er blevet genslynget flere steder i løbet af de sidste år. 

Spildevandsudledning

Spildevandpåvirkning fra renseanlæg eller udledning fra spredt bebyggelse kan også påvirke vandløbene negativt. Desuden kan dræning i områder med jernholdige lavbundsarealer føre til forurening med okker. Forurening med urenset spildevand er i vidt omfang afhjulpet ved biologisk spildevandsrensning, og virkningen af denne indsats viste sig relativt hurtigt i vandløbene, efter de første indsatser blev iværksat i vandmiljøplanerne fra 1987-2015.

Alle naturlige (oprindelige) samt alle højt målsatte vandløb og søer i landzone skal fra 2023 have minimum en 3 meter urørt bræmme, hvis landmanden søger arealstøtte til markerne - ellers er kravet 2 meter. For lavt målsatte kunstige vandløb, enkeltmandsvandløb og søer uden til- eller afløb på under 100 m2 eller med kun en bredejer kræves ikke en beskyttet bræmme.

Vandløbenes målsætning

I regionplanerne har vandløbene fået tildelt målsætninger for deres fremtidige kvalitet og anvendelse. Målsætningerne afspejler de naturgivne forudsætninger og ønskerne om, hvad man vil bruge vandløbene til. Vandløb med skærpet målsætning er fx særlig værdifulde naturvandløb, som man vil skåne for menneskelig påvirkning. De fleste vandløb har en basismålsætning, hvor det skal sikres så god kvalitet, at der kan leve fisk. I nogle vandløb skal ørreder kunne gyde og ynglen vokse op, i andre skal der være levesteder for fx ål og skaller. Endelig har okkerbelastede vandløb og vandløb, der kun skal føre overskudsvand væk fra de dyrkede marker, ofte en lempet målsætning

Faunaklasser
Vandløbene opdeles i faunaklasser i forhold til hvilke smådyr (fauna), der findes i vandløbene, idet sammensætningen af smådyrsarterne bruges som indikator for kvaliteten. Faunaklassen beskrives ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks, DVFI. Generelt er der sket en forbedring i vandløbenes kvalitet fra 1994 til 2020, der sandsynligvis skyldes bedre rensning af spildevand og forbedrede fysiske forhold på mange vandløbsstrækninger. 

Faunaklasse

Vandløbets dyr og planter

Mange dyr og planter lever i området mellem vand og land. Nogle insekter udvikles som larver i vand, og når de er blevet til voksne insekter som fx slørvinge, vårflue eller guldsmed, finder de deres føde på land eller i luften. Mange landlevende dyr finder deres føde i og omkring vandløbene og er derfor helt afhængige af dem. Det gælder fx for odder, bæver, isfugl, bjergvipstjert og vandstær.

Naturbeskyttelsesloven
Ud af Danmarks i alt ca. 64.000 km vandløb er de 28.000 km omfattet af naturbeskyttelsesloven, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af disse ud over sædvanlig vedligeholdelse. Det er alle offentlige vandløb uanset størrelse og alle private med bundbredde på mindst 1,5 meter, der er omfattet af loven. Også mange værdifulde mindre private vandløb er udpeget.