Gå til hovedindholdet

Kom til påskesjov i Økolariet

Påske og pip i Økolariet

Økolariet er klar med sjove og søde aktiviteter i påsken for hele familien. Igen i år har vi fået pip. Kom og se vores levende påskekyllinger og følg med i udrugningen.

Påsken byder også på kreative værksteder, sjov på forpladsen og oplevelser for hele familien. Du kan lave dit eget gækkebrev, se udstillingen om ”Hønen og ægget”, og gå på jagt efter ”ÆggeViden” i udstillingerne. Du kan også opleve naturens kryb og kravl i Økolariet og tage ud på tur med Økolariets naturvejleder.

Vi ses til pip, oplevelser og hygge fra 28. marts til 6. april

Se mere om de forskellige oplevelser nedenfor.

Påskekyllinger

Påsketid er æg og kyllinger. Oplev de sødeste små kyllinger i Økolariet. Midt i foyeren pipper kyllinger af flere forskellige racer i det varme bur hele påsken.

Økolariet udruger også sine egne kyllinger. De befrugtede æg er sat i rugekassen ved 37,8 grader og en fugtighed på omkring 40%. Det tager ca. 21 dage, inden æggene klækker, og så er der små Økolarie-kyllinger. Følg udviklingen i Økolariet. 

Tid: alle dage fra lørdag d. 28. marts til og med mandag d. 6. april.

Pris: gratis

 

20260311 1531 FL IM 2002

Påskekyllinger

Gækkebrevsværksted

Ingen påske uden gækkebreve – det er nemlig en hyggelig tradition, både at lave og modtage. I Økolariets gækkebrevsværksted, kan du udfolde dine kreative evner og lave et flot gækkebrev til mor, morfar, en ven, kæresten eller hvem du synes, der skal overraskes. 

Vi har i værkstedet papir, farver, skabeloner og hyggelig stemning for hele familien.

Tid: alle dage fra lørdag d. 28. marts til og med mandag d. 6. april.

Pris: kr. 5,- pr. gækkebrev

 

20260311 1541 FL IM 2145

Gækkebrevsværksted

”ÆggeViden”-quiz

Rundt i Økolariets udstillinger kan du gå på jagt efter æg, der hænger i flotte farver. På hvert æg får du viden om æg i alle afskygninger. 

Vidste du fx. at…
friske æg synker til bunds i vand? Eller, at æg bliver gummiagtige, hvis de koges for længe ved høj temperatur? 

Udover ægge(h)viden, er der også et bogstav på hvert æg. Dem skal du samle og til sidst kan du danne et ord. 

Finder du det rigtige ord, kan du blive en af de tre heldige vindere af et gavekort på 200 kr. til Økolariets butik. Vinderne trækkes tirsdag d. 7. april.

Tid: alle dage fra lørdag d. 28. marts til og med mandag d. 6. april.

Pris: gratis 

Aeg I Bakke

”ÆggeViden”-quiz

Hønen og Ægget

I mini-udstillingen "Hønen og ægget" kan du også blive klogere på æggets udvikling. Hvad kom først hønen eller ægget? Det er altid et godt spørgsmål. Kom og se om du kan drage en konklusion, efter du har set udstillingen.

Tid: alle dage fra lørdag d. 28. marts til og med mandag d. 6. april.

Pris: gratis

 

 

Honen Og Agget COLOURBOX13579042

Hønen og Ægget

Tæt på kriblekrable-dyrene

Det vrimler med små mærkelige kriblekrable dyr ude i naturen. Selv om de er små, så ser de imponerende ud, når man kigger på dem under lup, og mange af dem lever et spændende liv. Kom og kig og lyt med, når naturvejlederen putter nogle af de små dyr under luppen og fortæller om dem.

Tid: 

Mandag d. 30. marts 2026, kl. 11.00-11.30
Mandag d. 30. marts 2026, kl. 14.00-14.30
Tirsdag d. 31. marts 2026, kl. 14.00-14.30
Onsdag d. 1. april 2026, kl. 11.00-11.30
Onsdag d. 1. april 2026, kl. 14.00-14.30

 

Tilmelding: Der er plads til 30 deltagere. På dagen kan du gratis hente billetter i receptionen – pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Pris: gratis 

 

20151121 1410 FL IMG 8167

Tæt på kriblekrable-dyrene

Naturtur

På jagt efter foråret i Sønderskoven

Der sker rigtig meget i skoven, når det begynder at blive forår. Tag med naturvejleder Finn Lillethorup på jagt efter nogle af de mange forårstegn, der er i skoven lige nu. Vi skal kigge efter dyrene i skoven og se, om vi kan finde nogle af skovbundens forårsblomster. Undervejs bliver der nok også tid til en lille leg eller to, der handler om livet i skoven. Turen er tilrettelagt for børn i alderen 5-10 år ifølge med forældre eller bedsteforældre.

Tid: Tirsdag d. 31. marts 2026, kl. 10.30-11.30

Pris: gratis 

Tilmelding: Turen er gratis men kræver tilmelding. Der er plads til 30 deltagere. Du kan tilmelde dig her 

Mødested: P-pladsen ved Søndermarkshallen, Søndermarksvej 119, 7100 Vejle.

20060511 1353 FL IMG 5582

Naturtur