Gå til hovedindholdet
For 4. - 6. klassetrin

Minder om mad

Minder om mad er et tilbud under Vejle Kommunes UD&LÆR-pulje og særligt målrettet mellemtrinsklasser fra kommunen, der vil arbejde med at skabe gode, grønne madminder og give disse videre til andre på årets Spotlight Festival.

Minder om mad bygger videre på Økolariets allerede eksisterende Bøf eller bønner-undervisning, hvor eleverne får et indblik i, hvordan kosten påvirker vores klode, og hvordan vi kan spise mere bæredygtigt og samtidigt både gøre noget godt for klimaet og for vores egen sundhed.

20230315 1157 FL 1K6A4978

Minder om mad

Består af: 

  • Velkomst og introduktion til emnet og arbejdet med opgaverne (30 min.)

  • Besøg med opgavesæt i udstillingerne (60 min.)

  • Spisepause (30 min.)

  • Aktivitet - byg dig og kloden sund (45 min.)

  • Opsamling og afrunding (15 min.)

Varighed: 3 timer

Pris: Gratis  

Book her

(Kun for skolegrupper fra Vejle Kommune. Forløbet er gratis at deltage i. )

Uddybende om undervisningen: 

I får en introduktion til Økolariet og en præsentation af nogle af de problemstillinger, der knytter sig til temaet. Opgavesættet gennemgås, og eleverne går derefter på opdagelse i udstillingerne KOSTbar KLODE, hvor de løser opgaver parvist.

Introduktionens hovedbudskab er, at vi skal spise mere grønt og mindre kød, for at det skal lykkes at nedsætte vores udledning af drivhusgasser. Samtidigt skal vi også have fokus på madspild, for når maden ikke bliver spist og smides ud, belaster produktionen af fødevarerne klimaet til ingen verdens nytte.

Efter besøget i udstillingen og en kort spisepause mødes klassen igen med Økolariets underviser og arbejder med puslespilsaktiviteten "Byg dig og kloden sund". Målet med denne aktivitet er, at eleverne forstår på et mere konkret niveau, hvordan de ved at lave små justeringer i deres madvalg, kan gavne både miljø, klima og sundhed.

Efter besøget har eleverne viden om…

  • produktioners afhængighed og påvirkning af naturgrundlaget,
  • kostanbefalinger og deres grundlag,
  • faktorer der påvirker madvalg, sundhed, trivsel og miljø,

- og de kan vurdere egne madvalg i forhold til sundhed, trivsel og miljø.

Minder om mad består af tre dele.

Del 1: Besøg på Økolariet (beskrevet ovenfor)

Her hører eleverne om og undersøger, hvordan madproduktion påvirker vores klode, og hvordan vi kan spise mere bæredygtigt og samtidigt både gøre noget godt for klimaet og for vores egen sundhed. Udstillingen KOSTbar KLODE besøges og eleverne arbejder praktisk med at forstår på et mere konkret niveau, hvordan de ved at lave små justeringer i deres madvalg, kan gavne både miljø, klima og egen sundhed.

Del 2: Arbejde hjemme på skolen

Efter besøget i Økolariet, arbejder klassen hjemme på skolen sammen med egne lærere med at lave grøn, bæredygtig mad og skabe nye madminder. På baggrund af erfaringerne med at lave bæredygtig mad forbereder klassen et udstillingselement, som kan indgå i udstillingen "Minder om mad" i Økolariets telt på Spotlight Festival. Det er helt op til lærerne, hvordan dette arbejde skal stykkes sammen, for at det giver mening i klassens årsplan. Økolariet har lavet en en liste med links til relevante undervisningsideer, lærerne kan finde inspiration i.

Del 3: Udstille i Økolariets telt på Spotlight Festival

Når Spotlight Festival løber af stablen, udstiller deltagerklasserne et eller flere elementer, under overskriften "Minder om mad", hvor de formidler de nye, gode, grønne madminder, de har fået i forløbet. Det er op til klasserne selv at beslutte hvilke minder og på hvilken måde, der skal formidles på udstillingen.

Ideer og viden til egen undervisning 
Der findes mange gode ideer til aktiviteter om kost, klima og bæredygtighed på disse hjemmesider:
Vild med verdensmålene, Økolariet:
Skru op for grøntsagerne

Forskningens Døgns undervisningsmateriale om kost og klima for 5.-7. klassetrin:
https://forsk.dk/laeringsunivers/bliv-klog-pa-klimavenlige-vaner-2023-for-5-og-7-klasser/2-mad-2.pdf

Opskrifter på klimavenlig mad:
https://www.spisornli.nu/

Miljø- og Fødevareministeriet:
Undervisningsmaterialer fra altomkost.dk

Gyldendal, "Fra kostråd til madkultur"
https://madkundskab.gyldendal.dk/forloeb/fra-kostraad-til-madkultur

Madpyramiden og Skolekontakten
https://madpyramiden.dk/
https://www.skolekontakten.dk/

Astra: ”Verdensmål.nu”, 4.– 6. kl.
https://astra.dk/undervisning/verdensmaal/4-6

DR Skole: ”Klima – hvad rager det mig?”
https://www.dr.dk/skole/natur-og-teknologi/mellemtrin/mad

Astra m.fl.: ”Verdenstimen”
https://verdenstimen.dk/trin/mellemtrin/

Klimavenlig pastasovs - regneark fra Gyldendals undervisningsmateriale:

Beregn CO2e-udledningen fra din pastasovs

Hent Bøf eller bønner-opgaver og -lærervejledninger til gennemsyn:

Hent Bøf eller bønner-opgaver til gennemsyn

Hent lærervejledning til Bøf eller bønner light

Hent Lærervejledning til Bøf eller bønner udvidet

Hent ark til brug efter undervisningsbesøget:

Download de to plakater