Før et mine selskab overhovedet får tilladelse til udvinding i fx Kvanefjeld skal der, ligesom ved al anden minedrift, laves en vurdering af virkning på miljøet (VVM-rapport). Her skal selskabet dokumentere, at de arbejder sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, og at de vil gøre påvirkningen af miljøet så lille som muligt.
Uranminer er i det hele taget underlagt mange forskellige kontrolforanstaltninger. Det vil også være tilfældet i Grønland, hvis der skal produceres uran fra en mine i fx Kvanefjeld som biprodukt til sjældne jordarter.
For beboerne i Narsaq, der ligger tæt ved Kvanefjeld, er det netop faren for at blive udsat for støv med radioaktivt indhold, som bekymrer dem allermest!
Mulige kontrolforanstaltninger:
- De grønlandske myndigheder skal kontrollere mængden af uran for at sikre, der bliver betalt afgifter.
- Miljømyndighederne skal sikre at brydning og produktion sker efter de aftalte planer.
- Strålingsmyndighederne skal kontrollere, at medarbejderne (og befolkningen) ikke påvirkes af sundhedsskadelig radioaktiv stråling.
- Det Internationale Atom Energi Agentur (IAEA), der arbejder for, at uran kun anvendes til fredelige formål, vil sandsynligvis også ønske at lave kontrol.
- Ved eksport af uran kan Grønland vælge at følge de internatonale bestemmelser for transport af uran, der skal sikre, at uran ikke eksporteres til ”ikke-ønskede” aftagere*.
*Det handler blandt andet om at sikre, at uranen ikke ender i hænderne på såkaldte slyngelstater, som kan bruge det til fremstilling af atomvåben.
Mineselskabet Greenland Minerals and Energy, skriver på deres hjemmeside om kontrol og sikkerhed i forbindelse med en mine i Kvanefjeld:
- Selvom urankoncentrationen i Kvanefjeld-området er lavt, især sammenlignet med koncentrationen i miner i for eksempel Canada, er sikkerhedsstandarderne for Kvanefjeld-projektet meget strenge. Der tages en række sikkerhedsforanstaltninger for at værne om arbejdernes helbred: Udledning af støv og radon kontrolleres for at minimere eksponeringen via indånding. Medarbejdere, der håndterer borekernerne, er underlagt strenge hygiejnekrav, og åndedrætsværn er et krav ved arbejde under støvede forhold.
- Uran fra Kvanefjeld-minen må ikke anvendes til fremstilling af våben. Uranet må udelukkende eksporteres til lande, der har brug for uran i forbindelse med produktion af ren energi i deres atomkraftværker, og kun hvis disse lande har underskrevet traktaten om ikke-spredning af kernevåben, som kontrolleres af Det internationale atomagentur (IAEA), en organisation under FN. Uranet vil ikke blive beriget i Danmark eller i Grønland.