Gå til hovedindholdet

Klimadag i Vejle

Klimadag

Glæd dig, når Økolariet i år lægger hus til Vejle Kommunes Klimadag! Og sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag den 19. september 2026.

Dele, genbrug og bytte

I år sætter vi fokus på at dele, bytte og genbruge, med både praktiske eksempler samt masser af inspiration og læring. Der er nemlig allerede en masse spændende initiativer i gang i Vejle som du kan høre mere om.

Byt til nyt!
På dagen vil der være mulighed for at rydde ud i gemmerne derhjemme og tage dine ting med så du kan bytte i en af vores byttebixe. Du vil kunne bytte:

  •           Tøj og sko

  •           Legetøj og børnebøger

  •           Plantefrø

  •            Værktøj og (mindre) maskiner

Du vil desuden kunne aflevere sportstøj til Grøn Bazar, som den 27. september uddeler sports-tøj og -udstyr indsamlet i Vejles haller og foreninger.

 

Program for dagen

11.00 Åbning og velkomst ved Klima-, Natur- og Miljøudvalget

Repræsentanter fra Klima-, Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune byder velkommen til Klimadag 2026.

11.30 Uddeling af Klimaprisen​

Repræsentanter fra Klima-, Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune uddeler Vejles Klimapris 2026 og vi fejrer de nominerede. Læs om Vejles Klimapris her

12.00 Messeaktiviteter:​

Økolariet vil både inde og ude være fyldt med spændende, sjove og lærerige aktiviteter. Du kan blandt andet dele dine danse-moves til silent disco, sy en hårelastik ud af gamle slips, lave og smage reste-pesto, blive klogere på Vejles mange delefællesskaber og meget meget mere.

16.00 Afrunding på dagen

Vi runder af og siger tak for i dag.

Klimadag Program 19.9.26 (2) Klimadag Aktiviteter 19.9.26

Stem på din favorit til at vinde Klimaprisen 2026

Årets tema for Klimaprisen 2026 er "Del og Byt". En række lokale ildsjæle, virksomheder og fællesskaber, der har gjort en særlig indsats for at udbrede dele- eller byttepraksis i Vejle Kommune, blev nomineret til årets klimapris, og 6 finalister er nu fundet.

Prisen uddeles på Klimadagen lørdag d. 19. september på Økolariet, men inden da kan DU være med til at bestemme hvem der skal vinde!

Det kan du gøre ved at stemme på din favorit-finalist. Se alle finalisterne og afgiv din stemme her.

For spørgsmål angående klimadagen kontakt Emma Tram på emmtr@vejle.dk eller 21 24 84 81.

Hvad er Klimadag i Vejle?

Klimadag i Vejle er et årligt arrangement hvor borgere får mulighed for at dykke ned i, hvordan vi alle kan bidrage til, at der udledes mindre CO2. Som del af Vejle Kommunes plan om at blive klimaneutral i 2050 ligger det allerstørste CO2-reduktionspotentiale i ændringer af vores adfærd i hverdagen. Hvis vi tilegner os gode klimavaner og træffer grønne valg, kan vi gøre en kæmpe forskel.

Det er gratis at deltage i klimadagen, der er et endags arrangement for alle aldre, hvor man kan hente inspiration igennem dialogstande, workshops, foredrag og underholdning.

Læs mere om de tidligere klimadage her: https://www.vejle.dk/da/demokrati-og-udvikling/udvikling-af-vores-kommune/klimadag-i-vejle/