For 4.-6. klassetrin

Besøg din genbrugsplads

Et besøg på en genbrugsplads giver eleverne en unik mulighed for at lære om genbrug, bæredygtighed og miljøbevidsthed i praksis. Her kan eleverne se, hvordan affald sorteres og kan genanvendes, og forstå vigtigheden af at reducere, genbruge og genanvende ressourcer. Rundturen på genbrugspladsen kan inspirerer og motivere til ansvarlig adfærd i hverdagen og øge bevidstheden om deres egen rolle i at skabe en bæredygtig fremtid.

DUE 0048

Vælg mellem disse varianter:

RessourceCenter Vejle (RCV)

Består af: 

  • Rundtur v. Økolariets underviser

  • (Skatte)jagt om ressourcer

  • Opsamling

Varighed: 1,5 timer

Pris: 500 kr. 

(Der er mulighed for at spise madpakke på pladsen, skriv i booking hvis dette ønskes.)

 

Book her

Børkop genbrugsplads

Består af: 

  • Rundtur v. Økolariets underviser

Varighed: 1 time

Pris: 500 kr. 

(Der er ikke mulighed for at spise madpakke på pladsen)

Book her

Egtved genbrugsplads

Består af: 

  • Rundtur v. Økolariets underviser

Varighed: 1 time

Pris: 500 kr. 

(Der er ikke mulighed for at spise madpakke på pladsen)

Book her

Give genbrugsplads

Består af: 

  • Rundtur v. Økolariets underviser

Varighed: 1 time

Pris: 500 kr. 

(Der er ikke mulighed for at spise madpakke på pladsen)

 

Book her

(For institutioner og skolegrupper fra Vejle Kommune er forløb gratis.)

Uddybende om undervisningen: 

Efter besøget har eleverne viden om…

  • Processerne for affaldssortering og genanvendelse.

  • Betydningen af at reducere, genbruge og genanvende ressourcer.

  • Identificering af forskellige typer affald og deres korrekte sortering.

  • En øget bevidsthed om deres egen rolle i at skabe en bæredygtig fremtid.

Indhold for besøget på RessourceCenter Vejle (RCV):
Forløbet tager udgangspunkt i affaldshierarkiet, fraktionskendskab og bæredygtighed.

På rundvisningen bliver eleverne præsenteret for de forskellige affaldsfraktioner på RCV, og de ser, hvordan affaldet bliver behandlet, efter det er blevet sorteret. Efter rundvisningen bliver børnene udstyret med en IPad og skal selv på (skatte)jagt efter yderligere viden på RCV’s læringsbro. Besøget giver eleverne en oplevelse af, at affald er en ressource og ikke nødvendigvis et problem.

Indhold for besøget på genbrugspladsen i Give, Børkop og Egtved:
Under rundvisningen på genbrugspladsen bliver eleverne gennem samtale og ved selvsyn gjort opmærksomme på vigtigheden af at sortere deres affald.
Besøget giver eleverne en oplevelse af, at affald er en ressource og ikke nødvendigvis et problem.

 

Vi forventer...
Økolariet forventer, at lærere og undervisere, der ledsager en klasse/gruppe, deltager aktivt under opholdet og tager ansvaret for klassens/gruppens færdsel og adfærd under besøget.

Afbestillingsgebyr:
For at sikre at så mange som muligt kan få glæde af Økolariets undervisningstilbud, opkræver vi et gebyr på 400 kr. ved udeblivelse, ombooking eller afbestilling mindre end 7 dage før et forløb.

 

Ideer og viden til egen undervisning:

Der findes et væld af gode instruktioner til genbrug- og miljørelaterede aktiviteter på de følgende hjemmesider:

Affald.dk: Affald, genbrug og miljø - 0.-10.kl.

NaturTeknologifaget 4.-6. kl: ”Vores affald”

Skoven i skolen, Skovens skrald, 4.-6.kl.

Hent selv effekter på genbrugspladsen til jeres projekt – bestil et Genbrugspas
(gælder på genbrugspladserne i Give, Børkop og Egtved)