For 7.-10. klassetrin
Bøf eller bønner
Bøf eller bønner - light er et undervisningsforløb for udskolingen, hvor eleverne får et indblik i, hvordan kosten påvirker vores klode, og hvordan vi kan spise mere bæredygtigt og samtidig gøre noget godt for klimaet.
Forløbets hovedbudskab er, at vi skal spise mere grønt og mindre kød, for at det skal lykkes at nedsætte vores udledning af drivhusgasser. Samtidig skal vi også have fokus på madspild, for når maden ikke bliver spist og smides ud, belaster produktionen af fødevarerne klimaet til ingen verdens nytte.
I får en introduktion til Økolariet og en præsentation af nogle af de problemstillinger, der knytter sig til temaet. Opgavesættet gennemgås, og eleverne går derefter på opdagelse i udstillingerne KOSTbar KLODE og Verdensrummet, hvor de løser opgaver parvist. I bestemmer selv, hvor længe I vil blive i udstillingerne. Der udleveres en lærervejledning, der kan bruges, når I laver opsamling på forløbet hjemme på skolen.