Luftens tryk

Luften trykker på alle overflader
Alle luftarter udøver et tryk på de flader, der omgiver dem. Luften i en ballon trykker på ballonens inderside og gassen i en gasflaske trykker på fladerne inde i gasflasken. Den luft der omgiver os, det vi kalder atmosfæren, udøver også et tryk på de flader, den kommer i kontakt med. Atmosfæren trykker på ballonens ydersider med næsten samme tryk, som der er inde i ballonen. Hvis det ikke var tilfældet, ville den tynde ballon springe. Trykket på gasflaskens ydersiden er derimod meget mindre end det tryk, der er på dens inderside. For at kunne klare den forskel har gasflasken nogle tykke vægge til at klare trykforskellene. 

Lufttryk
Det tryk atmosfæren påvirker sine omgivelser med, kaldes lufttrykket, og det svarer til trykket fra en ca. 10 meter høj vandsøjle. Når vi ikke mærker dette tryk som en kæmpe påvirkning af vores krop, skyldes det, at trykket normalt er det samme uden for og inde i kroppen. 

Trykket falder med højden
Jo tættere man er ved havoverfladen, jo mere luft er der ovenover – derfor er lufttrykket størst her. Jo længere op man kommer, jo mindre luft er der ovenover til at presse luften sammen og lufttrykket falder derfor. Dette kan vi opleve, når vi letter med et fly eller kører op af en bakke. Her vil lufttrykket inde i øret ikke kunne nå at tilpasse sig trykket udenfor og vi vil få propper for ørerne. Her er altså en situation, hvor trykket ikke er helt det samme uden på kroppen og inde i kroppen - og det kan gøre ondt.

Varm luft har mindre massefylde
Alt med en lavere massefylde end atmosfærisk luft søger opad. Dette kaldes statisk opdrift, og er princippet bag fx luftballoner. Her fyldes ballonen med varm luft eller en anden gas med lavere massefylde end atmosfærisk luft. Forskellen i massefylde løfter ballonen op, mens det ensartede tryk på begge sider af ballonen gør, at den ikke kollapser. 

Varmluftballoner er lavet af et let, tæt og stærkt materiale som fx plastic, nylon eller polyester. Ballonen fyldes som regel med varm luft. Da varm luft fylder mere, falder massefylden, og det luft, der findes inde i ballonen, bliver derfor letter end luften udenfor. I princippet kan alle luftarter, som har en lavere massefylde end den luft, der findes uden for ballonen, anvendes.

Enheder for lufttryk
Luftens tryk måles typisk i enhederne bar, pascal og atm. Atm er en forkortelse af atmosfære. 1 atm svarer til det normale lufttryk ved havets overflade og en temperatur på 20 °C. I dag anvendes mest enheden hektopascal, hvor ca 1013 hektopascal svarer til 1 atmosfære. Lufttrykket påvirkes af solens opvarmning af jordoverfladen, af jordens topografi, og af jordklodens rotation mm, men holder sig normalt inden for +/- 5% af standardlufttrykket på 1013 hektopascal. 

Luftbevægelser ved høj- og lavtryk
Ved jordoverfladen vil luften søger væk fra områder med højtryk og henimod områder med lavtryk. Den luft, der bevæger sig væk fra højtryksområder, bliver erstattet med luft fra større højder. Der vil altså være en nedadgående luftstrøm i områder med højtryk. Omvendt vil der være en opadgående luftstrøm i områder med lavtryk.

Højtryk giver klart og tør vejr
Den luft, der synker ned under et højtryk, vil blive presset sammen, pga det stigende tryk med aftagende højde. Ved sammenpresningen stiger temperaturen og eventuelle skyer vil opløses og luften vil derfor blive klar og tør. Derfor forbinder man højtryk med godt vejr. 

Den opstigende luft ved lavtrykkene vil omvendt udvide sig pga det faldende tryk og derved blive afkølet. Det betyder, at den fugtighed der er i luften let danner skyer og evt resulterer i regn. Lavtryk er derfor forbundet med skyet og vådt vejr.