Vores fødevareproduktion er en stor belastning for jordens klima. Både produktion, transport og opbevaring af fødevarer, udleder store mængder drivhusgasser.
I Danmark stammer 20% af den samlede udledning af drivhusgasser fra landbrug og produktion af fødevarer. På verdensplan er madproduktionen årsag til 30% af den samlede udledning af drivhusgasser. Den største udledning stammer fra kødproduktionen, især fra okse, kalv og lam.
Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige fødevarer belaster klimaet. At spise klimavenligt handler om at vælge de fødevarer, som belaster klimaet mindst og på den måde mindske den samlede udledning af drivhusgasser.
Fødevareproduktion belaster jordens klima.
At spise klimavenligt kan give markante CO2 besparelser. I København lavede man et forsøg med 4 familier, der lagde deres kost om efter de seks råd om klimavenlig mad. Resultaterne viste at maden gav langt større CO2 besparelser end de kendte energiråd, så som elpærer, elspareskinner, kortere bade og cykel frem for bil. En af familierne viste en årlig CO2 besparelse der svarede til 21.000 km. i bil – det er halvvejs rundt om jorden!
Klimavenlig mad giver også en både sundere og billigere sammensætning af fødevarer end de fleste danskere vælger til daglig, så det vil ikke kun gavne klimaet, men også din krop og din pengepung.
Klimavenlig mad gavner også din pengepung.
Spis mindre kød
Kød er en væsentlig større klimabelastning end frugt og grønt. Oksekød er den største synder, mens kylling kun belaster klimaet med ¼ i forhold til oksekød. Spis derfor primært kylling og fisk, frem for svine- og oksekød.
Spis årstidens frugt og grønt
Grøntsager er den type mad, som belaster klimaet mindst. Ved at vælge grøntsager efter årstiden mindskes udgifterne til produktionen. Vælg grove grønsager fra friland f.eks. bønner, broccoli, kål og rodfrugter. De finere grønsager dyrkes i drivhuse og kræver derfor mærkbart mere energi.
Spis kartofler og pasta frem for ris
Ris har et klimaaftryk der er ca. 12 gange større end aftrykket for kartofler og fire gange større end aftrykket for pasta.
Drik vand fra hanen
Vand på flaske belaster klimaet 35 gange mere, end vand fra hanen. Det skyldes bl.a. at der er brugt energi på produktion og transport af vand på flaske.
Tilbered kun den mængde mad som du skal bruge
Undgå madspild, det er både spild af mad, resurser og penge. Hvis du alligevel får lavet mere mad end du kan spise, så sørg for at bruge resterne.
Brug lokale råvarer
For nogle fødevarer er det mest klimavenligt at producere og købe dem lokalt, så man mindsker transporten. Det gælder især for frugt og grønt på friland. For kød er klimabelastningen primært forårsaget af selve produktionen og transporten har derfor ikke så stor betydning.
Klimavenlige mad-tips
- Klimabelastningen ved gullasch kan blive 46% mindre, ved at halvere kødindholdet og I stedet spise brød til.
- Bøf stroganoff's klimabelasning kan blive 41% mindre ved at erstatte knap halvdelen af kødet med løg.
- Lasagne med grønsager istedet for kød mindsker klimabelastningen med 77%
- Rejesalat kan erstattes med muslingesalat, der er fire gange så klimavenligt
Vælg vand fra hanen frem for flaskevand - det gavner klimaet.
På globalt plan er kødproduktionen årsag til 18 procent af de menneskeligt udledte drivhusgasser. I EU står landbruget for 13-14 procent af EU's samlede udledning. Det er især drøvtyggerne; kvæg og får, der er de store syndere, da tarmfloraen i drøvtyggernes maver danner metangas, som er 35 gange værre for klimaet end CO2. Insekter udleder meget mindre CO2, end husdyr og langt de fleste insekter udleder slet ikke metangas.
I grafen her under kan du se, hvor store mængder drivhusgasser, der udledes for at producere 1 kg. kød.
Traditionel kødproduktion udleder store mængder drivhusgasser
Ammoniak findes i gødning fra husdyr og udledes primært fra landbrugets stalde, gylletanke og når gyllen spredes ud på markerne. Ammoniak er en gasart, som spreder sig igennem luften, siver ned i jorden og optages af planterne som næringsstoffer. Den naturlige mængde næring i jorden er 3-7 kilo pr. ha. om året. I landbruget er den anbefalede tilførsel af næring 180 kilo pr. ha. om året. Landbrugets afgrøder er blevet forædlede til at kunne håndtere store mængder næringsstoffer, så de vokser ekstra hurtigt og udkonkurrerer ukrudtet på markerne. Problemet opstår, når næringsstofferne siver ud i naturarealerne.
Vores vilde planter er tilpasset et meget lavt niveau af næring, hvilket er med til at forhindre nogle arter i at brede sig for meget, da de ikke får næring nok til det. Når der tilføres næring til et område, vil nogle få arter være bedre til at klare sig, de vil vokse hurtigere, brede sig og udkonkurrere de andre planter i området. Det er det, der sker, når en flot blomstereng gror til i tidsler, brændenælder og brombær, de tre arter overtager al pladsen fra de andre planter, hvis de får næring nok til det. Udledning af ammoniak er meget høj i Danmark og det presser vores vilde natur over hele landet.
Udledelsen af ammoniak fra insekter er markant mindre end fra husdyr, da insekter er mindre, spiser mindre og gøder mindre. Grafen herunder viser udledningen af ammoniak for at producere et kilo kød fra forskellige husdyr og melorme.
Husdyrproduktion er én af hovedårsagerne til den store ammoniakudledning
Spis klimavenligt
Vores madproduktion er en stor belastning for klimaet, men nogle fødevarer er en markant mindre belastning end andre. Læs her, hvordan du med simple råd, kan spise klimavenligt og være med til at mindske de klimaproblemer madproduktionen medføre. Samtidig er det både sundt og billigt.