Grønland satser massivt på at udvikle råstofindustrien, og kan ifølge den nye selvstyrelov selv træffe alle beslutninger i forbindelse med udforskning og udnyttelse af undergrunden. I dag er den Grønlandske økonomi båret af fiskeri og et bloktilskud fra Danmark på 3,4 milliarder kr. om året. Turisme er også et voksende erhverv.
Økonomi
Udenlandske selskaber står på spring med milliardinvesteringer i efterforsknings- og udvindingsprojekter, og minedrift kaster mange skatter af sig til Grønland. Det kan på sigt føre til større økonomisk uafhængighed. Aftalen mellem Grønland og Danmark er skruet sådan sammen, at halvdelen af indtægterne fra minedrift i Grønland fratrækkes det danske bloktilskud, og det årlige bidrag fra Danmark kan nedsættes, når Grønland får flere indtægtskilder.
Satser på råstoffer
Grønland står overfor store udfordringer i fremtiden. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande, er indkomstfordelingen meget skæv, der er flere fattige og middellevetiden er kortere. Der til kommer, at der i fremtiden bliver flere ældre, der skal forsørges og færre unge til at tage sig af dem. Mange veluddannede grønlændere forlader desuden landet.
Én af de ting, som kan hjælpe det Grønlandske samfund, er en kraftig udbygning af råstofsektoren. Det kan skabe flere arbejdspladser og øgede indtægter både i form af skatter og afgifter, men også som følge af indtægter fra underleverandører og en generel øget omsætning i det grønlandske samfund.
Desværre går det ikke så godt for minedriften i Grønland. I 2015 er der kun én mine i Grønland, nemlig rubinminen syd for Nuuk.