Bue Logo Til forsiden

Isbjerge og havis

olie-og-gas.jpg

Havisen og isbjerge gør det vanskeligt at søge efter og udvinde olie og gas i havet omkring Grønland. Et isbjerg udgør en reel fare, hvis det har kurs mod et boreskib eller en platform. Derfor er der også krav til, at der skal være en plan for at håndtere sådan en situation, før et selskab overhovedet får lov til at bore efter olie og gas.

Klimaforandringerne vil gøre det lettere for råstofjægerne i fremtiden: Højere temperaturer og dermed kortere vintre, længere sæson med åbent vand, mindre isdække og færre isbjerge er faktorer, der vil gøre det lettere at søge efter råstoffer af alle slags i Grønland.

Is i Vestgrønland
Det sydlige Vestgrønland er isfrit året rundt, men i sydgrønland er storis, som er drivis fra Østgrønland, et problem forår og i forsommeren. Området fra Disko og nordpå er præget af havis store dele af året, men ikke så meget som tidligere. Undersøgelser viser, at antallet af isfri dage omkring Disko er øget med 1 – 2 måneder, og nord herfor er den isfri periode nu 1 – 3 uger længere end tidligere.

Isbjerge i Vestgrønland kommer fra gletsjere i Diskobugten og længere nordpå. Kortlægning af isbjergenes ruter og adfærd er en vigtig opgave for olieselskaberne og en forudsætning for, at de overhovedet kan operere i dette område.

Is i Østgrønland
Isen langs kysten i Østgrønland hænger nøje sammen med, hvor meget is der er i det Arktiske Ocean ved Nordpolen, der også kaldes Polar Havet. Havstrømme sender nemlig isen ned langs den nordlige del af østkysten, men de senere år er isdækket omkring Nordpolen blevet betydelig mindre. Det betyder, at både udbredelsen og tykkelsen af havisen i Østgrønland fra Polar Havet allerede nu er blevet mindre og tyndere, og i fremtiden vil den mindskes yderligere. Det vil gøre jagten på olie- og gasforekomster i området betydelig lettere.

Isbjerge og havis

Isbryderen Polarstern er indrettet til havundersøgelser i polarområderne. Foto: M. Pauls AWI