Når geologer og olieselskaber leder efter olie bruger de seismiske undersøgelser, der giver informationer om geologien i undergrunden. En seismisk undersøgelse udføres ved, at der sendes trykbølger fra en lydkilde ned i undergrunden. Når trykbølgen møder forskellige geologiske lag, vil en del af trykbølgen blive reflekteret tilbage til overfladen. Her bliver refleksionen opfanget af specielle modtagere (geofoner), der på forhånd er placeret i området eller bliver trukket efter et skib (hydrofoner), hvis undersøgelserne udføres på havet. Resultatet er et billede af geologien i undergrunden, der viser strukturer, der måske indeholder olie og gas.
Seismiske undersøgelser på havet
Når seismiske data skal indsamles på havet, bliver det seismiske udstyr trukket efter et specialindrettet skib. Trykbølgen bliver udsendt fra en luftkanon, der trækkes efter skibet. I stedet for geofoner bruges hydrofoner til at opfange de signaler, der bliver kastet tilbage fra undergrunden. Hydrofonerne er placeret i 5-8 km lange kabler, der også trækkes efter skibet.
Video: Aarhus Universitet
2D, 3D og 4D seismiske undersøgelser
Ved en 2D seismisk undersøgelse fås et billeder, der viser et tværsnit af undergrunden. Når de 2D seismiske linjer indsamles i et fintmasket net opnås et tredimensionalt billede af undergrunden. Dette kaldes 3D seismik. Når 3D seismiske data bliver indhentet i samme område med års mellemrum og sammenlignes, fås en fjerde dimension – tiden. Det kaldes 4D seismik.
Indsamling af data på havet
Der er stor forskel på indsamling af 2D og 3D seismik. Ved 2D trækker skibet et enkelt langt kabel. Ved indsamling af 3D seismik trækker skibet 6-8-10-12 og nogle helt op til 20 ”kabler” efter sig med afstand mellem hvert kabel.
Bredden af det udstyr, der trækkes efter skibet, kan blive op til fx 1 km, hvilket er en stor udfordring. I isfyldt farvand kræver det, at der er ismoniterings-fartøjer til stede rundt om det seismiske skib, så indsamlingen af data kan foregå i så jævnt et tempo som muligt og uden afbrud af is, der kommer ind foran fartøjet.
Hensyn til dyrelivet
Ifølge havbiologerne kan de seismiske undersøgelser påvirke især hvalerne i farvandet. Derfor bliver olieselskaberne pålagt at lave undersøgelser om hvalernes adfærd, så der kan tages passende hensyn. Det er især narhvalerne i Baffin Bugten, hvor der i disse år foregår en intens jagt efter olie- og gasforekomster tæt på et beskyttet havområde, som biologerne bekymrer sig om. Hvalerne kan i værste fald blive skræmt væk af de trykbølger, der udsendes fra de seismiske undersøgelser.