Den arktiske natur er sårbar, og minedrift og olieudvinding er aktiviteter, som i større eller mindre grad vil påvirke omgivelserne. Derfor er der skrappe krav til miljøvurderinger og miljøbeskyttelse i forbindelse med råstofudvinding i Grønland.
24. marts 1989 ramte supertankeren Exxon Valdez et undersøisk skær i Alaskas skærgård. Der skete et stort olieudslip i den sårbare natur på grænsen til arktis. Kilde: New York Times
Bekymring om dyrelivet
Det Grønlandske selvstyres miljørådgiver på råstofområdet er DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet), og de har udgivet en række strategiske miljøvurderinger af olie- og gasaktiviteter. Senest har DCE i efteråret 2012 udgivet en Strategisk Miljøvurdering for Labradorhavet, der ligger sydvest for Sydgrønland. Rapporten advarer om, at der er en teoretisk mulighed for, at et olieudslip kan give omfattende skader: Havfugle som dør af kulde, sult eller drukning, forgiftede bardehvaler, sælunger, der dør pga. olieindsmurt pels, forhøjet dødelighed blandt fisk som lodde, stenbider, torsk og fjeldørred og blandt rejer, krebs og muslinger samt de økonomiske konsekvenser af et månedlangt fiskestop.
Det værst tænkelige
Det miljømæssige mest alvorlige mulige uheld ville være et stort olieudslip. Det sker heldigvis uhyre sjældent, men risikoen kan aldrig fjernes helt, fremgår det af miljøvurderingen fra DCE. Det værst tænkelige er et kæmpe olieudslip som det, der skete i Den Mexicanske Golf i 2010, der har givet langvarige miljømæssige og økonomiske skader i hele området.