Bue Logo Til forsiden

Aktiviteter om
FN's verdensmål

Vi har udviklet en række lær selv-materialer med udgangspunkt i FN's verdensmål.

Materialerne dækker indtil videre seks af verdensmålene - nogle af dem, der mest direkte ligger indenfor Økolariets ekspertiseområde. Det er målene Stop sult (mål 2), Rent vand og sanitet (mål 6), Ansvarligt forbrug og produktion (mål 12), Klimaindsats (mål 13), Livet på land (mål 14) og Livet i havet (mål 15). Serien vil med tiden blive udbygget, så flere af verdensmålene belyses, og der tages fat i flere forskellige vinkler på de enkelte mål. 

Desuden har vi lavet en lille introduktionsvideo til verdensmålene, hvor du kan høre lidt om de enkelte mål, og hvordan de hænger sammen. 

- God fornøjelse!

VMV Logo Soft

Aktiviteter om
FN's verdensmål

Vild med Verdensmålene

Hvad er FN's 17 verdensmål?

Hvad handler de 17 mål om, og hvorfor er det nødvendigt, at alle lande i verden har de samme mål? Problemer omkring sult og fattigdom, er det ikke noget der kun vedrører de fattigste lande, eller har det også noget med os her i Danmark at gøre?

Alt det kan du blive klogere på i den her video.

Der er i alt 17 verdensmål og 169 delmål, som alle handler om at indrette verden på en mere bæredygtig måde inden 2030. Verdensmålene blev vedtaget i 2015 på FN's årlige general- forsamling med opbakning fra alle verdens lande.

Det er ambitiøse mål, og der er ikke lang tid til 2030, så det haster meget med at komme i gang, hvis vi skal løse nogle af de største udfordringer menneske-heden nogensinde har stået overfor.


Vild med Verdensmålene

Hjælp med at redde de vilde bier – byg et bihotel

Insekterne er i tilbagegang, fordi de mangler føde og levesteder. I Danmark mangler vi vild/urørt natur og så er størstedelen af vores jord opdyrket. Derfor kan haverne og andre grønne områder være et fristed for insekter som vilde enlige bier og humlebier.

Du kan selv være med til at hjælpe de arter af vilde bier der foretrækker at lægge æg i hule rør, stængler og huller i træ – byg dit eget bihotel!

Underviser Torben K. Andersen kommer i filmen med gode tips til at bygge et bihotel. Og så kan du blive klogere på de vilde biers liv.

 

 

Ny forskning viser, at den samlede mængde (biomassen) af insekter falder med ca. 2% pr. år på verdensplan. Forsætter tilbagegangen er vi stort set fri for insekter om ca. 100 år. Det ville være en kæmpemæssig katastrofe, da insekterne spiller en meget vigtig rolle i naturen.

Mange blomsterplanter er f.eks. afhængige af insektbestøvning for at kunne sætte frø. Bestøvning sker når eksempelvis en bi flytter blomsterstøv (pollen) fra de hanlige dele af en blomst over til de hunlige dele af en blomst på en anden plante.

Desuden er insekterne en vigtig fødekilde for rigtig mange dyr. F.eks. er mange af småfuglene herhjemme afhængige af rigelige mængder insekter når de har sultne unger i reden der skal fodres.



Vild med Verdensmålene

Er affald bare skidt?

I denne film sættes fokus på verdensmål nr. 12 – ansvarlig forbrug og produktion.

Har du nogensinde tænkt over, at dit affald har værdi?

Meget af dit affald er en ressource og kan genanvendes igen og igen, hvis det bliver sorteret og afleveret. I denne film sættes fokus på vigtigheden af genanvendelse.

Sammen kan vi sikre ansvarligt forbrug og produktion. Hvis vi i den vestlige verden skærer ned på vores store forbrug, kan der frigives flere ressourcer til dem, der ikke har så meget, og vi kan være med til at dække behovene hos den stigende verdensbefolkning.

Når vi genanvender materialer, tæres der ikke så hårdt på de knappe naturressourcer, som derved holder længere tid. Samtidigt tilgodeses naturen, når der ikke skal anlægges nye miner i samme tempo som før. Der spares også på energi og CO2-udledning, da genanvendelse af materialer ikke kræver så meget forarbejdning og transport som helt nye materialer.

Så når vi genanvender så meget som muligt, er det med til at bremse klimaforandringerne, skabe bedre vilkår for biodiversiteten og samtidig øge livskvaliteten for mennesker på jorden.


Vild med Verdensmålene

Kriblekrable dyr

Der er masser af smådyr rundt omkring, hvor vi bor. Prøv at gå på jagt efter nogle af alle disse krablekrable dyr. De har fundet ud af at leve deres liv de mest mærkværdige steder. Det er spændende at finde frem til dyrene og observere dem - og blive klogere på dem og deres liv.

Naturvejleder Finn Lillethorup viser i filmen hvordan du kan gå på kriblekrable jagt.

Der er mange flere slags smådyr i Verden end store dyr.

Hvis man vil kigge på, hvordan dyr har tilpasset sig til forskellige måder at leve på, så er det oplagt at studere de små dyr - kriblekrable dyrene.

Smådyrene er tit tilpasset til helt specielle levevilkår. Deres krop kan være konstrueret til at tåle særlige forhold, til at kunne færdes eller søge føde på udfordrende steder, og til at skjule dyret, så det har større chancer for at overleve.

Studiet af de små dyr kan give en god forståelse for, hvor kompleks verden er og hvor mangfoldigt livet kan være. En forståelse, der forhåbentlig kan være med til at skabe en respekt og omsorg for vores fælles natur.


Vild med Verdensmålene

Mindre madspild

Hver dag smides der desværre en masse mad ud. I denne film fortæller underviser Sabrina Rand, hvorfor og hvordan vi bør mindske vores madspild. Her tales om, hvordan vi ved at smide mindre mad ud, sammen kan være med til at bremse klimaforandringerne, skabe bedre plads til vilde dyr og planter og stoppe sult i verden.

Dyre- og planteliv er presset her på jorden, især fordi vi mennesker fjerner mere og mere af den vilde natur for at give plads til byer, landbrug og vores fødevareproduktion.  

Vi mennesker i den vestlige verden smider rigtig meget spiselig mad ud. Hvis vi bliver bedre til at udnytte vores madvarer og derfor køber mindre ny mad, vil der udledes færre drivhusgasser som CO2, metan og lattergas. Denne ændring vil gavne både os selv og vores dyre- og planteliv.


Vild med Verdensmålene

Find muslinger på stranden

Tag ud til kysten og saml muslingeskaller og få på den måde et indblik i det liv, der er under havets overflade. Muslingerne er vigtige organismer for livet i havet. De er føde for mange af havets andre dyr, og så lever de af at filtrere og dermed rense vandet. Naturvejleder Finn Lillethorup giver tip til, hvordan turen med indsamling af strandens muslinger kan organiseres, og fortæller om nogle af de forskellige muslinger, der lever i fjorden.

Mere end 70% af jordens overflade er dækket at hav. Livet i havet er derfor en væsentlig del af livet på jordkloden. Livet under havets overflade lever skjult og det er derfor en udfordring at holde øje med, om dyr og organismer i havene har ordentlige levevilkår.

Verdens have er sammen-hængende og forurening, der ender i et hav et sted på kloden kan hurtigt spredes rundt i alle verdenshavene. Det er derfor en global opgave at være opmærksom på livet i havene og at sørge for at lave aftaler om at bekæmpe forurening og sikre et bæredygtigt fiskeri.


Vild med Verdensmålene

Hjælp fuglene
- byg et fuglehus

Musvit, blåmejse og gråspurv – er navne på fugle mange kender. Mange af de kendte småfugle mangler redesteder i vores skove og derfor søger flere af fuglene ind i vores haver på jagt efter et egnet redested – f.eks. et fuglehus.    

I denne film viser underviser Torben K. Andersen fra Økolariet, hvordan du selv kan bygge et fuglehus. På den måde kan du være med til at forbedre yngleforholdene for havefuglene og måske øge biodiversiteten.

Foråret er en dejligt tid – der begynder at komme blade på træer og buske, forårsblomsterne titter frem og mange af fuglene åbner op for det helt store kor af fuglesang.

Det er en afgørende tid for fuglene – de skal finde en mage, finde en egnet plads til reden og så skal de sørge for at så mange så muligt af ungerne overlever.

Det er hannerne der synger og han forsøger at tiltrække en mage med sin skønsang. Derudover markerer han sit territorium over for andre hanner.

Hver art af fugle synger på en bestemt måde, du kan sikkert kende sangen fra solsorten, duen eller gøgen. Man behøver altså ikke kunne se fuglen for at bestemme arten.


Vild med Verdensmålene

Klog på CO2

Vi udleder mange drivhusgasser hver dag - hele tiden. Drivhusgassen CO2 udleder vi, når vi trækker vejret, når vi kører bil, og når vi bruger vores telefon. Men er det al udledningen af CO2, som er et problem, og hvilke typer af udledning er det vigtigst, at vi stopper med?

I videoen her viser Anne Vibeke fra Økolariet, hvordan det hænger sammen med den der CO2.

Verdensmål nr. 13 siger, at vi skal begrænse udslippet af drivhus-gasser for at bremse klimaforandringerne. Og vi skal gøre det hurtigt!

For at vi kan gøre det, skal vi vide, hvor de problematiske mængder af drivhusgasser kommer fra, og vi skal forstå hvorfor, CO2 på den ene side er livsvigtig og god for liv som planter, dyr og mennesker her på jordkloden, og på den anden side er et stort problem, på grund af de enorme mængder, vi udleder af den.

Når vi udskifter energiforbrug, der udleder CO2 med CO2-neutral eller vedvarende energi, så bidrager vi nemlig både til opfyldelse af verdensmål nr. 13 - klimaindsats og mål nr. 7 - bæredygtig energi.


Vild med Verdensmålene

Undersøg smådyr i vandløbet

Der findes masser af smådyr i vores vandløb. Disse krible krable dyr er sjove at fange og kigge på. Men de fortæller også noget om hvor ren vandløbet er. Nogle smådyr kan nemlig kun leve i rent vand med masser af ilt. 

I denne film viser underviser Torben K. Andersen fra Økolariet, hvordan man kan undersøge smådyrene i et vandløb. Du får en gennemgang af det mest nødvendige grej, den bedste fangstmetode samt hjælp til at sætte navne på smådyrene.

Endelig kan du få forslag til hvordan I kan være med til at øge biodiversiteten i vandløbet.

Vi skal passe på vores natur, herunder vores vandløb. I Danmark er vi heldigvis gode til at undersøge vores vandløb for forurening.

Vi bruger smådyrene til at vurdere miljøtilstanden i et vandløb. De er rigtig gode indikatorer for hvor rent vandet er og om der er egnede levesteder nok til dyrene. I et rent vandløb finder man de arter af smådyr der kræver rent og iltrigt vand.

Man kan også tage en vandprøve i vandløbet for at undersøge hvor meget nærring og eventuelle giftstoffer der er i vandet. Det giver dog kun et øjebliksbillede over vandløbets tilstand. Smådyrene sladrer derimod – de rentvandskrævende dyr ville være døde hvis der f.eks. var et udslip fra f.eks. en gylletank for tre måneder siden.   


Vild med Verdensmålene

Skru op for grøntsagerne

Denne film skal inspirere os alle til at skrue ned for kødet og op for grønsagerne, så vi sammen kan være med til at bremse klimaforandringerne, skabe bedre plads til vilde dyr og planter og stoppe sult i verden. Her gives også gode ideer til nemme retter med mindre kød, I kan lave hjemme.

Dyre- og planteliv er presset her på jorden, især fordi vi mennesker bruger mere og mere af den vilde natur til byer, landbrug og vores fødevareproduktion.  

Vi mennesker, i den vestlige verden, kan sagtens skrue ned for proteinindholdet i vores kost. Dette kan vi gøre ved at spise mindre kød. Hvis vi skære ned på kødet, vil vi også udlede færre drivhusgasser som metan og lattergas, som køer og kvæg udleder når de prutter og bøvser. Denne ændring vil også gavne flere andre steder på vores jord.


Vild med Verdensmålene

Fælder til fangst af smådyr

Her kan du lære, hvordan du kan bruge fald-fælder til at fange smådyr med. Med fælderne kan du lettere finde ud af, hvilke dyr der bor i et område, som du gerne vil vide mere om. Fælderne er rigtig gode til at fange smådyr som biller, bænkebidere, tusindben, edderkopper og andre krible krable dyr. 

Plante- og dyrelivet på Jorden er presset, især fordi vi mennesker brugere mere og mere af den vilde natur til landbrug, byer, veje, m.m. 

Hvis vi skal passe godt på de dyr, der lever i vores natur, så skal vi vide, hvor og hvordan de lever, så vi kan tage hensyn til dem. Indfangning og registrering af dyr er en måde til at blive klogere på dyrene og få mere viden om deres levesteder.

Når man benytter fælder er det vigtigt at gøre det på en måde, så dyrene ikke tager skade, men kan sættes ubeskadigede ud igen.


Vild med Verdensmålene

Hvad er drivhuseffekten?

Hvad er det, med den drivhuseffekt? Jorden ligger da ikke inde i et drivhus. På den anden side er det jo varmere inde i et drivhus end uden for og drivhuseffekten gør, at det bliver varmere. Så der er måske en sammenhæng. Bliv klogere på hvordan det hele hænger sammen i denne video.

I hele jordens historie har klimaet ændret sig mange gange, men siden sidste istid, for ca 12.000 år siden, har den været meget stabil. Den stabilitet er nu ved at blive sat over styr, fordi vi mennesker sender store mængder drivhusgasser ud i atmosfæren. Jo flere drivhusgasser vi sender ud jo kraftigere bliver drivhuseffekten og jo varmere bliver det på jorden.

Verdensmål nr 13 siger, at vi skal begrænse udslippet af drivhus-gasser og tilpasse os til de klima-ændringer, der allerede er sket.


Vild med Verdensmålene

Hvor kommer
drikkevandet fra?

Er du tørstig, kan du bare åbne for vandhanen og fylde et glas med dejligt rent vand. Men hvor kommer vandet i hanen fra? Det og mange andre spørgsmål får du svar på i denne video - og du kan få en ide til, hvordan du selv kan lave et forsøg, der viser, hvor drikkevandet kommer fra. 

Alle i Danmark har adgang til rent vand, men sådan er det ikke alle steder i Verden. Der er omkring 600 mio. mennesker (10 gange så mange som der bor i Danmark), der må drikke urenset vand fra floder og søer. Det kan man blive syg af og hvis man ikke kan få ordentlig lægebehandling, kan man endda dø af af det. Verdensmål nr. 6 handler om, at alle mennesker på jorden inden 2030 skal have adgang til rent drikkevand og ordentlige toiletforhold. 


 

Vild med Verdensmålene

På jagt efter skovbundsplanter

Denne lille aktivitet skal inspirere dig til at tage en tur i skoven i forårsmånederne for at se på, hvilke skovbundsplanter, der lever i skoven. Tænk på hvor trist det ville være, hvis du ikke kunne opleve anemonerne, selvom de ikke giver dig andet end en god oplevelse. 

Plante- og dyrelivet på Jorden er presset, især fordi vi mennesker brugere mere og mere af den vilde natur til landbrug, byer, veje, m.m. 

Det betyder ikke, at vi fremover ikke må bruge naturen, men det skal ske på en mere bæredygtig måde end i dag.

Nogle af de mange plante- og dyrearter på jorden er vigtige for os mennesker, men også dem, der ikke har en direkte økonomisk betydning, kan være af stor værdi for os.